Hvordan man kommer til Odense Lufthavn
Desværre er det ikke muligt at komme med offentlig transport til Odense Lufthavn. Vi arbejder på, at dette kommer til at kunne lade sig gøre, men må indtil da beklage den manglende mulighed.
Hvor lang tid inden afrejse, man skal være i lufthavnen
Odense Lufthavn henviser til, hvad der står på billetten udstedt af rejsebureauet. Som minimum kræves det, at man er i lufthavnen 1½ time før afrejse.
Odense Lufthavn åbner for check-in 2 timer før hver afrejse.
Pas
Der er krav om, at man skal kunne legitimere sig ved indcheckning i lufthavnene. Her er det oftest ens personlige pas, som er gyldig dokumentation. Hvis man står i udlandet og ikke har sit pas, er det muligt, at anden billedlegitimation kan bruges ved rejse hjem til det land, man normalt er bosat i.
Hvis man opdager, at ens pas er udløbet inden afrejsen, kan man straks tage til sit borgerservicecenter og få passet forlænget med op til 1 år. Dette gælder dog kun, hvis det ikke tidligere er forlænget med 1 år, og hvis det ikke er mere end 2 år siden, gyldigheden for passet udløb.
Hvor meget bagage, man må medbringe
Odense Lufthavn henviser til, hvad der står på billetten udstedt af rejsebureauet. Reglerne for hvor meget bagage, der må medbringes, varierer alt efter hvilket flyselskab man rejser med.
Se på de respektive rejsebureauers hjemmesider:
Apollo Rejser
Falk Lauritsen Rejser
Gislev Rejser
Stor bagage
Barnevogne, klapvogne og kørestole kan medbringes på særlige vilkår - se luftfartsselskabernes regler på de respektive hjemmesider.
Indpakningstasker
Lej indpakningstasker til klapvogn eller barnevogn i lufthavnen ved at kontakte » Airshells
Visumregler
Hvis du planlægger en rejse uden for EU eller de nordiske lande, er det en god idé på forhånd at undersøge, om de lande, du skal besøge, kræver visum af danske statsborgere.
Nyheder
|
|
|
Book din rejse |
|
|
|
Gratis parkering |

| Pilot info |
Hvor vil Fyn hen på skiferie? | |
|
|
Vi ville gerne men… Se resultatet af undersøgelsen |